Beskrivelse
En poetisk rejse ind i bjergets mørke og Stilhedens kammer
Et menneske lander på et bjerg og rapporterer fra dets indre, fra Stilhedens kammer. Transskriptionen byder på en gribende
fortælling mellem poesi og narrativ nonfiktion.
>>Man er jo på en måde tilbage i fostertilstanden herinde. Man har en navlestreng bundet om maven, og man er herinde i det her underlige, stenede moderskød, som omgiver en. Ja. <<
Udstyret i en huleforskers rumdragt trænger hovedpersonen i SPEOS igennem bjerget og dets mørke. Imens rapporterer han fra
de underjordiske gangsystemer: angst for at bjerget synker sammen om ham og alligevel sært tryg, urtryg. Allerdybest inde i
bjergets mørke findes Stilhedens kammer. Det er her ekspeditionen skal føre til, men hvilken oplevelse venter?